Fonden Blindes Arbejde

Bæredygtige produkter til hjemmet med fokus på naturmaterialer og lang holdbarhed.
overskrift

Fortællingen om os, Fonden Blindes Arbejde og vores håndværk og sociale indsats.

Indret dit hjem med tidløst interiør og holdbare hverdagsprodukter i et meningsfyldt design. Vi indtænker gode arbejdspladser og miljøvenlige materialer, når personer med synshandicap fremstiller skønne brugsting med udgangspunkt i danske og nordiske håndværkstraditioner. Besøg vores butik i Aarhus eller online på vores InstagramFacebook og hjemmeside med webshop.

Har man først stået med et rigtig godt stykke håndværk i hånden, kender man glæden ved det unikke stykke historie, der ofte følger med i købet. Dén følelse har du garanteret oplevet, hvis du har besøgt en af butikkerne hos os, som går under navnet Vi Ses. Butikkerne emmer af autencitet, kvalitet og gode fortællinger, og på hylderne finder du lækre håndværksprodukter til både køkken, bad, stue og have. Produkterne fremstilles i bæredygtige materialer, og du kan eksempelvis købe børster i PEFC-certificeret træ, kurveflet, koste i strå, samt børster i naturhår og tampico fibre (fibre fra mexikanske agave kaktus) og vævede tekstiler lavet i upcyclede stofrester eller GOTS-certificerede hør-bomuldsblandinger.

I indkøbet af materialer gør vi meget ud af at sikre os, at der tages hensyn til miljø og mennesker. Stråmaterialerne som er udover selve træet, er indkøbt via agentur i Antwerpen, der indkøber alle sine materialer med FSC-mærkning.

Stoleflet i papirgarn bliver udført i Aarhus og er et håndværk der er vokset ud af kurvemagerhåndværket. Siden 70’erne har der været repareret klassiske designstole, almue stole og andre typer af stole, bænke, mv. som er flettet med papirgarn. Papirgarn bliver også betragtet som et bæredygtigt materiale i dag.

Vi er en socialøkonomisk virksomhed der blev etableret tilbage i 1929, som et aktieselskab og er senere blevet en erhvervsdrivende fond med målet om at skabe meningsfulde arbejdspladser til personer der er blinde eller stærkt svagsynede. Der ansættes derfor personer i både fleksjob, skånejob, ordinære stillinger og beskyttet beskæftigelse. Stillingerne skræddersys med det individuelle menneske i fokus, så det passer netop til den enkelte medarbejders faglighed og behov. I Aarhus har vi været at flere omgange og vores nuværende butik og værksted ligger på Åboulevarden 59.

Missionen om den bæredygtige arbejdsplads har siden vokset sig udover den sociale dimension, og inkluderer i dag et holistisk arbejde med bæredygtighed i alle virksomhedens afdelinger. Vi har afdelinger i København, Horsens, Odense og Fredericia foruden denne i Aarhus.

Platform

Erhverv

overskrift

Følg os

overskrift

overskrift

overskrift