fbpx

FN’s 17 Verdensmål. Hvad er det nu, de er?

Tilføjet den
14 oktober 2021
Ninna Lorenzen
Ninna Lorenzen

Kender du FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling? Og ved du, hvorfor de eksisterer? Vi giver her en forklaring på, hvorfor de er blevet til, hvad de i brede træk går ud på, og hvordan de er et kald til handling. Læs med, og bliv klogere på dem. 

Det her blogindlæg er til dig, som måske har hørt, at der er noget, som hedder FN’s 17 Verdensmål. Men du ved ikke nødvendigvis, hvad de er for en størrelse. Her giver vi dig et overblik over, hvad de er og kan, og hvorfor de er blevet lavet.

Hvorfor har vi Verdensmålene?

FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, eller Sustainable Development Goals, handler helt overordnet om, hvilken retning vi som globalt samfund ønsker, at verden udvikler sig.

Verdensmålene fokuserer på bæredygtig udvikling. Det er et helt centralt begreb, fordi målene skal være med til at sikre, at vi efterlader en verden, der er bedre end den, vi selv er født ind i.

Målene overlapper og kan ikke vurderes individuelt. De er heller ikke arrangeret efter prioritet. Og så kræver det indsats på tværs af de 17 områder, hvis vi skal opnå holdbare og varige udviklingsresultater.

De fungerer altså som en slags rettesnor med brede mål, som vi skal nå inden 2030, ligesom de er med til at sikre fremtiden for alle mennesker og fremtidige generationer.

Oversigt over alle FNs 17 Verdensmål
Foto: Verdensmaalene.dk

Bæredygtig udvikling kort fortalt

Bæredygtig udvikling er en del af Verdensmålenes kerne. Før vi dykker dybere ned i dem, er vi derfor nødt til at forstå, hvad der menes med bæredygtig udvikling.

Første gang begrebet for alvor blev taget i brug og anerkendt, var i Bundtlandsrapporten fra 1987. Rapporten blev udarbejdet af FN’s Verdenskommission for miljø og udvikling med Gro Harlem Brundtland i spidsen. Den skulle være med til at løse verdens fattigdoms- og miljøproblemer.

Bundtlandsrapporten var ikke første gang, begrebet blev brugt, men det er definitionen i den, som er mest kendt, og som oftest anvendes i dag:

“En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare” (Fra Brundtlandrapporten, 1987).

Fordi det er denne definition, FN’s 17 Verdensmål tager udgangspunkt i, er det heller ikke underligt, at hovedprincippet bag målene er leave no one behind. Vi skal nemlig alle være med til den bæredygtige udvikling, så fremtidige generationer ikke efterlades med en verden, der ikke kan understøtte alles behov. 

Bagom Verdensmålene 

Verdensmål foran Domkirken i Aarhus

FN’s 193 medlemslande vedtog Verdensmålene for bæredygtig udvikling på FN-topmødet i New York d. 25. september 2015. 

Aldrig før i verdens historien er så mange lande gået sammen om at lave så tydeligt formulerede og brede mål, der vedrører hele verdens udvikling.  

Målene trådte officielt i kraft d. 1. januar 2016. 2030 er fastsat som det årstal, vi skal have mærkbar udvikling inden. Den korte frist er sat for at understrege, at vi skal handle på nye måder. Fristen skal samtidig få os til at tage bæredygtig udvikling alvorligt og få os til rent faktisk at ændre vores adfærd. 

Vi har alle et ansvar for, at vi når i mål. Der skal samtidig være lige muligheder for, at alle kan deltage i den globale udvikling, så ingen fremtidige generationer bliver efterladt.

Hvorfor har verden brug for fælles mål? 

I daglig tale siger vi ofte, at Verdensmålene har givet os et fælles sprog på tværs af verden om den udvikling, vi er sammen om at løfte. Det er en af styrkerne i målene, at de samler os på tværs af landegrænser og verdensdele og giver os en fælles ramme at arbejde indenfor. 

I sig selv er Verdensmålene meget brede. Det er trods alt kun 17 områder, der skal omfavne hele verdens udvikling. Det gør samtidig, at alle industrier, lande og samfundsgrupper kan være med. 

For at gøre målene mere håndgribelige og lette at gå til, har FN defineret 169 delmål. Med dem kan vi orientere os mod et mere specifikt tema end blot det overordnede mål.

Verden har brug for fælles mål, fordi vi skal bevæge os i en ny retning – sammen. Derfor har det været nødvendigt, at der blev formuleret nye, fælles kriterier for udviklingen. Det skaber et fælles billede af den verden, vi arbejder os hen imod. 

Verdensmålene er et forsøg på ikke at formidle dommedags- og rædselsversioner. Det er sværere at få folk til at handle, når det er fortællingen. I stedet for handler de om håb for fremtiden. Og om en drøm om en anden og bedre verden.  

Vi skal altså bevare troen på, at vi kan gøre og udvikle ting, som ikke før har kunnet lade sig gøre. Lade forundring drive os fremad i stedet for frygt. Det er blandt andet det, som Verdensmålene skal være guide for.

Verdensmål og ”bæredygtighed”

Verdensmålene på Bispetorvet i Aarhus

Bæredygtig udvikling bygger på tre dimensioner: Den sociale, den miljømæssige og den økonomiske. Alle tre dimensioner er repræsenteret i Verdensmålene.

Begrebet bæredygtighed bliver desværre nogle gange misbrugt. For at sætte en stopper for dette indledte Forbrugerrådet TÆNK i 2021 en kampagne om – og mod – greenwashing.

Her finder du som forbruger råd til, hvordan du undgår at blive snydt af vildledende markedsføring. Disse råd kan også bruges af virksomheder som retningsgiver for, hvordan du skal og ikke skal fortælle om dine konkrete handlinger. Men fortælle om dem, det skal du. 

Som forbruger kan det være en god idé at dykke ned i virksomheders bæredygtighedsstrategi eller -kommunikation for at se, om du kan spotte deres handlinger og ikke blot intentioner. På den måde får du en fornemmelse af, om virksomheder, organisationer eller kommuner følger deres ord op med handling.

Kald til handling 

Verdensmålene er en ramme, som virksomheder, foreninger, uddannelser og alle andre kan orientere sig selv og sine aktiviteter mod. På den måde fungerer de som et kald til handling. 

Når vi alle kender Verdensmålene, kan vi lettere samle os om handling. Vi kan samtidig også i højere grad stille krav til regeringer og virksomheder om at tage mere ansvarlige valg, når vi kan snakke inden for den samme ramme, som de bruger. 

Der er brug for, at vi alle handler mere ansvarligt. For ifølge FN’s Klimapanel (IPCC, 2021) er det nu slået helt fast, at menneskelige udledninger af drivhusgasser har været den primære årsag til global opvarmning.

Klimapanelet er dog håbefulde for fremtiden. Vi kan nemlig begrænse klimaforandringernes effekt ved at klimatilpasse og lave varige og store reduktioner af drivhusgasser. Hvis vi gør noget nu. 

Det kan derfor være en idé at udvælge de Verdensmål, der passer bedst på dit liv eller branche. Vi behøver altså ikke alle arbejde aktivt inden for alle 17 mål. Vi skal bare huske på, at hvad vi gør for at fremme et mål altid vil have en effekt på et andet. For når vi tænker Verdensmålene som en helhed, når vi frem til de brede løsninger, som gavner verden mest muligt. 

Fælles ansvar 

FNs Verdensmål 17 Partnerskab for handling

Som privatpersoner er der også en masse, vi kan gøre i hverdagen. I foråret 2021 spurgte vi vores følgere på Instagram og Facebook om, hvilke bæredygtige handlinger de laver i deres hverdag. Her fik vi svar lige fra at mindske madspild og overveje tøjkøb mere til at tage cyklen på korte distancer og være opmærksom på sit standby-strømforbrug.  

Vi har alle et ansvar. Når vi fortæller og snakker om vores konkrete handlinger, er vi med til at inspirere hinanden til at tage andre valg.  Vi kan inspirere hinanden til at starte på rejsen eller gøre opmærksomme på mere ansvarlige løsninger. 

Du ved aldrig, hvilke ringe lige netop din fortælling og dine valg kan skabe. Derfor tæller alle handlinger, store som små.

Kilder

DMI (2021). Ny rapport fra FN’s klimapanel: Havet og temperaturen stiger med hidtil uset hastighed. Hentet fra https://www.dmi.dk/klima/temaforside-fns-klimapanel/sjette-hovedrapport-del-1/.

FN (u.d.). https://sdgs.un.org/goals.

Forbrugerrådet TÆNK (2021). Greenwashing: Undgå at blive snydt af grøn salgsgas. Hentet fra https://taenk.dk/raadgivning-og-rettigheder/markedsfoering/greenwashing.

Hildebrandt, S. (red.) (2016). Bæredygtig global udvikling. Jurist og Økonomforbundets forlag.

Hildebrandt, S. (2017). Verdensmålene – vor største mulighed og udfordring. Systime.

Verdensmaalene.dk (u.d.). https://www.verdensmaalene.dk/.

CVR.: 41653949 - hello@greenlightaarhus.com

Hveensgade 1, 3., 8000 Aarhus

© 2021 Greenlight. All rights reserved.