Enten er du den “bæredygtige type” eller også er du ikke. Ej vel, sådan hænger det ikke sammen! To ud af tre danskere har faktisk en grøn adfærd, men på forskellige måder, i forskellig grad og med forskellig motivation. Derfor skal vi også tilgå dem forskelligt, hvis vi ønsker at skubbe dem til at tage (endnu) bedre og mere bæredygtig valg.
I forbrugerstudiet ‘De Grønne Forbrugere‘ har vi spurgt 3.000 danskere om deres holdning til miljømæssig bæredygtighed og forbrugsvaner. På baggrund af analysen har vi identificeret fire grønne målgrupper blandt de danske forbrugere, som alle har en bæredygtighed bevidsthed, men udlever det på vidt forskellige måder og med forskellig motivation.
Til eventet får du en introduktion til ’De Snusfornuftige’, ’De Blæredygtige’, ’De Bekymrede’ og ’De Aktivistiske’, og får konkrete anbefalinger til, hvordan du kan udvikle produkter og kommunikation til dem. Oplægget er en god blanding af indsigter, inspirerende cases og konkrete anbefalinger.
Velkommen til De Grønne Forbrugere.
OM OPLÆGSHOLDEREN
Oplægget holdes af Julie Daugaard, der er Executive Strategy & Growth Director hos dentsu. Julie er en erfaren foredragsholder og en af forbrugereksperterne bag forbrugerstudiet. Hun har arbejdet med forbrugeranalyser og strategisk marketing de seneste 10 år.
Julie er også underviser på uddannelsen Sustainable Marketing Academy.
dentsu er en international bureaugruppe bestående af marketingbureauerne Carat, dentsu X, iProspect og Merkle. I Danmark er de 600 medarbejdere fordelt på kontorer i Aarhus og København. På internationalt plan er de 45.000 medarbejdere.
Find vej
Om omstilleren
Skubber forbrugerne til at tage mere bæredygtige valg gennem marketingkampagner