Få inspiration til arbejdet med ansvarlig virksomhedsadfærd og bæredygtighed fra BESTSELLER, Ege Carpets, Kvadrat, Samsøe Samsøe og mange andre, når DM&T og BESTSELLER inviterer dig til dette spændende event med både indlæg og diskussioner.
Den globale mode- og tekstilbranche står overfor en massiv transformation over de næste år. Branchen vil blive mødt med en lang række lovkrav i forhold til øget transparens, rapportering og dokumentation af deres indsats. Det kræver struktur, data og processer. Samtidig står branchen også overfor en massiv innovationsopgave i omstillingen til en mere cirkulær branche og et mere cirkulært forbrug af tekstiler med fokus på levetidsforlængelse, genbrug og genanvendelse. Det kræver innovation, nye teknologier og ny viden indenfor materialer og forretningsmodeller.
Opgaven er stor. Men den er også spændende og rummer muligheder. Dette event vil give et indblik i hvordan mode- og tekstilbranchen arbejder med ansvarlighed og bæredygtighed i dag i Danmark. Arbejdet omfatter indsatser i forhold til både grundlæggende ansvarlighed såvel som innovationsarbejde. Virksomheder skal kunne favne begge dagsordener i deres arbejde, og i løbet af dagen får du inspiration til at omsætte de gode intentioner til handling fra flere af branchens nøgleaktører.
Arrangement er tiltænkt brancheaktører. Det er gratis at deltage og tilmelding er bindende. Tilmelding foregår igennem DMOGT. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet.
Find vej
Om omstilleren
Bringing Fashion FWD until we are climate positive, fair for all and circular by design