Aarhus Havn vil gennemføre en gigantisk udvidelse af havnen. Det vil forandre byen for altid og være irreversibel, for hvis først havnen er anlagt, står det ikke til at ændre.
På overfladen lyder begrundelsen, at der mangler plads på havnen. Under tallene viser det sig, at dét ikke kan være argumentet. Det handler snarere om at skaffe arealer til flere højhuse med havudsigt. En pengemaskine der skal bringe byen milliardindtægter fra grundsalg og beskatning.Havneudvidelsen handler om
- De vigtige rekreative områder i Aarhus, byens åndehuller, steder for kajak, sejlads, løb, gåture og afslapning
- Om havudsigt, byens nærhed til skov og strand; om byens liv, stemning og identitet
- Det handler om vores enorme forbrug – skal vi fortsætte og forøge det?
- Vores produktion, industri og økonomi – skal den være bæredygtig, eller skal vi bare fortsætte “business as usual”? – hvad vil vi?
- Det handler om fremtidens transport og logistik – skal vi have vores varer fra Asien eller skal vi have lokale varer?
- Om et havmiljø i Aarhus Bugt og Kattegat som vil blive yderlige presset af havneudvidelsen. Vi ved med sikkerhed ved, at der opstår endnu mere havdød, hvis vi dumper så meget slam, som projektet vil kræve.
Og så handler det om den mest presserende dagsordener af alle – om klima, bæredygtighed og omstilling. For havneudvidelsen vil for alvor udlede CO2 i voldsomme mængder, både fra anlæg og fra driften af havnen.
Hvad der var tænkt som en let sag baseret på tykke VVM-rapporter og bilag, har vist sig at blive en smule sværere at få befolkningen med på. Borgerne har protesteret. Samles til Borgermøder. Debatten har været hed. Store virksomheder som Salling og Arla siger fra og siger vi skal en anden vej. Og debatten drejer, udvikler sig og bliver til en debat om visioner for et stort bysamfund – Hvad er det for en by, vi gerne vil leve i? Hvad er det for en fremtid og en verden, vi vil – ja, er nødt til – at skabe for os selv og vore børn?
De store megakriser trænger sig ind i debatten: Hvordan tager vi hånd om klima og et døende dansk havmiljø. Er containerskibstransport overhovedet grøn, som havnen og borgmesteren påstår? Er global produktion overhovedet forenelig med bæredygtig produktion? Skal vi – og kan vi – vedblive at vækste traditionelt, eller kan vi og skal vi tænke nye former for vækst og innovation? Skal byen Aarhus være en grøn foregangsby – og i givet fald: hvad vil det sige?Fremtiden er oppe at vende: Business as usual er død. Fremtiden er grøn og klimavenlig. Men hvordan gør vi? Indtil dato er debatten spidset til med over 1700 unikke høringssvar, så mange, at man aldrig før har oplevet tilsvarende. Systemet brød sammen, så man måtte forlænge fristen en uge.
Svend Erik Kristensen fra foreningen Beskyt Aarhusbugten og Niels Aagaard fra Det Fælles Bedste gennemgår konsekvenserne af havneudvidelsen, som de ser dem. Bagefter er der debat med salen.
Find vej
Om omstilleren
En bevægelse for omstillingen til et økologisk, socialt og økonomisk bæredygtigt samfund