Mød Street Coffee, ny Omstiller i Greenlight. Hos den aarhusianske kaffebar er kvalitetskaffe en hjørnesten, og nu lancerer de deres bæredygtige koncept, Street Swap. Konceptet bygger på et byttesystem, som skal mindske brugen af engangskopper i deres fire kaffebarer.
Det er snart 13 år siden, Street Coffee blev grundlagt. Ligesom i begyndelsen er det stadig kvalitetskaffe, der driver værket. Det samme gør ønsket om at være lokalt forankrede kaffebarer, der er hyggelige for alle besøgende – om man bliver og nyder kaffen eller tager den med to go.
Bæredygtige skridt med genanvendelig kop i hånden
I Aarhus hersker der ingen tvivl om, at Street Coffee leverer god kaffe og hyggelig stemning, uanset hvilken af deres fire kaffebarer, du besøger eller får to go-kaffe fra.
Engangskopper, der bruges til to go-drikkevarer, har dog stor påvirkning på miljøet, fordi de kun kan bruges en gang. I et forsøg på at komme engangskoppen til livs indfører Street Coffee nu et nyt, bæredygtige koncept, som hedder Street Swap. Street Swap introducerer genanvendelige to go-kopper, og på den måde gør den aarhusianske kaffebar op med engangskop-kulturen.
“Det er med engangskopper, vi har en stor påvirkning. Vi bruger hundrede tusindvis af engangskopper om året, og Street Swap er et koncept, der har den en-til-en mest direkte påvirkning over for vores kunder,” fortæller Michael Bønnelykke, indehaver af Street Coffee.

Swap din kop til en ny
Street Swap gør det let at tage det bæredygtige valg, når du køber to go-kaffe. Konceptet er bygget op som et byttesystem. Du køber en Street Swap-kop med tilhørende drik og tager den med dig, som du ellers ville, når du køber drikkevarer to go.
Når du har drukket din kaffe, gemmer du din genanvendelige kop til næste gang, du skal købe to go. Der afleverer du din brugte Street Swap-kop, og Street Coffee bytter koppen til en ren med din bestilte drik i.
“Du behøver ikke have gjort din Street Swap-kop ren eller noget som helst. Vi stiller den i opvaskemaskinen og giver dig en ny kop. Også selvom den første var en lille caffe latte, og du næste gang vil have en stor,” uddyber Michael Bønnelykke.
Når du bytter din genanvendelige kop til en ny, er du sammen med Street Coffee med til at udfase engangskopper på hos den aarhusianske kaffebar. Street Swap-koppen sendes videre i systemet til en anden kaffeelsker, der også har købt en genanvendelig kop.
Målet er, at de genanvendelige Street Swap-kopper skal reducere Street Coffees mængde af engangskopper med minimum 25 % det næste år. Det er en besparelse på ca. 1416 kg CO2, og som har de samme miljømæssige fordele som at plante 800 træer, der gror og optager CO2 i perioden.
Introtilbud: Få hver sjette kop gratis
Street Swap-koppen koster ikke ekstra for kunden – nærmest tværtimod forklarer Michael Bønnelykke:
“Man køber koppen, ligesom vi også har alle mulige andre kopper og krus, og så får man en kop kaffe med i prisen.”
Den gratis drikkevare ved køb af en Street Swap-kop er et tilbud, der kører resten af 2021.
Street Swap-kopperne koster 95 kroner uanset, hvilken størrelse du køber, og om du køber en stor eller lille kop har ikke betydning for dine byttemuligheder. Det står dig nemlig frit for at surfe mellem lille og stor og tilbage igen. Den genanvendelige kop kan købes på Street Coffee-kaffebarerne i Aarhus.
Samtidig med at du får en drik uden beregning, når du køber Street Swap-koppen, kører Street Coffee et ekstra introtilbud. Frem til 30. august kan du få hver sjette drikkevare gratis, så længe du benytter dig af den genanvendelige kop.
Street Swap-kopperne produceres af firmaet KeepCup, der kæmper for en verden uden engangskopper.

Bæredygtighed i den aarhusianske kaffebar
Street Swap er det første bæredygtige initiativ hos Street Coffee, der er rettet mod de besøgende. Derfor er deres deltagelse og interesse vigtig for at få konceptet til at køre.
Det er dog ikke det første bæredygtige tiltag i den aarhusianske kaffebar. De køber også vaskemaskiner, der bruger så lidt vand som muligt, og kaffemaskinerne bruger væsentligt mindre strøm end andre kaffemaskiner.
Disse tiltag er ikke er synlige på samme måde som genanvendelige to go-kopper. Desuden er tiden inde til at tage et større og mere synligt skridt mod bæredygtighed, mener Michael Bønnelykke. For ligesom ham er de besøgende blevet mere opmærksomme på bæredygtighed. Og derfor stopper vejen mod mere bæredygtighed ikke med kopperne.
Kunderne er med på rejsen
Kundernes interesse for bæredygtighed er afgørende for, at et koncept som Street Swap kan etableres, siger Michael Bønnelykke og fortsætter:
“Det kræver, at kunderne er indstillet på at yde en lille indsats ekstra, og den fornemmer vi bare er til stede nu.”
At de besøgende på kaffebarerne går op i bæredygtighed kan især mærkes på, at flere har deres egen termokop med. Samtidig er der også flere og flere, der ikke vil have plastiklåg på to go-koppen. Alt sammen tegn på, at de kaffeelskende kunder er klar til at yde en lille ekstra indsats for miljøet.
Street Swap bliver heller ikke det sidste bæredygtige initiativ, vi kommer til at opleve fra Street Coffee:
“Vi kan bare mærke, at bæredygtighed bliver mere og mere top of mind. Det er noget, vi bruger energi på allerede, og som vi bestemt ikke stopper med at bruge energi på,” lyder det fra Michael Bønnelykke.
Tag turen forbi Street Coffee
Hvis du er til kvalitetskaffe og gerne vil tage et bæredygtigt valg, når du køber to go, er Street Coffee uden tvivl besøget værd. Du finder kaffebarerne her: Brammersgade 15, Jægergårdsgade 15, Vestergade 52 og Irma Pedersensgade 2d, Bassin 7.
Besøg også deres sociale medier:
Omstiller i Greenlight
Street Coffee blev opmærksom på Greenlight allerede i vinteren 2021 gennem Vestergadeforeningen, der arbejder for at skabe liv, sammenhæng og naboskab i Vestergade og kvarteret omkring gaden.
Matchet mellem Street Coffee og Greenlight er rigtig godt, for Street Swap-konceptet er lige i Greenlights ånd, udtaler Jane Clausen, stifter af Greenlight:
“Greenlight handler om, hvordan vi sammen kan inspirere og uddanne hinanden i bæredygtige løsninger. At en kaffebar som Street Coffee kommer på banen med et håndgribeligt, grønt initiativ, er med til at vise andre virksomheder, hvordan konkrete tiltag kan rykke den bæredygtige overligger.”
Har din virksomhed bæredygtige initiativer og idéer, så kan du oprette jer som Omstiller på Greenlight HUB.